Peter Vermeulen
Peter Vermeulen har mere end 35 års erfaring inden for autisme, og han er en internationalt respekteret foredragsholder/træner, der holder foredrag over hele verden. Han er ikke mindst kendt for sin evne til at omsætte akademisk og forskningsmæssig viden om autisme til praktisk og brugbar pædagogik og know-how.
Han har en master i psykologi og pædagogisk videnskab fra Leuven Universitet (Belgien) i 1985 og en ph.d. i psykologi og pædagogisk videnskab ved Leiden Universitet (Holland) i 2002.
Fra 1987 til 1998 arbejdede Vermeulen for den flamske autismeforening, først som hjemmetræner for familier med et barn med autisme, senere som leder af hjemmetræningscentret og til sidst som træner/foredragsholder. Fra 1998 til 2018 arbejdede han som senior autismekonsulent/foredragsholder/træner hos organisationen Autisme Centraal.
Peter Vermeulen er grundlægger af og direktør for ”Autism in Context”, og han er chefredaktør for tidsskriftet “Sterk! In autisme” (Stærk inden for autisme), der udkommer 6 gange om året.
Peter Vermeulen har skrevet over 150 artikler om autisme og er forfatter til mere end 15 bøger, der er blevet oversat til mere end 10 sprog, bl.a. “This is the title: on autistic thinking” (2001), “I am Special: handbook for psycho-education” (2000, revideret i 2013), og “Autism as context blindness”, der har vundet flere priser i USA.
Han modtog i 2019 ”Passwerk Life Time Achievement Award” for i mere end 30 år at have bidraget til at have hjulpet autismesamfundet i Belgien.
Lotta Borg Skoglund
Lotta Borg Skoglund er overlæge og speciallæge i almen medicin og psykiatri. Hun er lektor ved Uppsala Universitet og forsvarede i 2015 sin PhD-afhandling ved Karolinska Institutet om ADHD og afhængighed.
Lotta har en lang klinisk baggrund inden for afhængighed og neuropsykiatri fra blandt andet Maria Ungdom (en organisation, der hjælper unge med misbrugsproblemer) og som stifter af Smart Psychiatry, en højt specialiseret organisation, der tilbyder psykiatrisk udredning og behandling af børn, unge og voksne.
Lotta Borg Skoglund er en hyppigt anvendt foredragsholder og samfundsdebattør og er ikke mindst engageret i spørgsmål omkring bruger- og pårørende-indflydelse på ens egen sundhedsrejse.
Hun er forfatter til tre populærvidenskabelige bøger om neuropsykiatri, afhængighed, forældreskab og kønsforskelle i psykiatrien (”Lyssnar din tonåring”, 2017, ”ADHD hos piger og kvinder”” (udkommet på dansk i 2021) og ”Svart bälte i föräldraskap” (udkommer på dansk i foråret 2022).
I dag deler Lotta sin tid mellem klinisk arbejde, uddannelse og forskning i komorbiditet i forbindelse med neuropsykiatriske diagnoser. Hendes vision er at bidrage til næste generation af moderne, evidensbaseret psykiatri og sammen med et stort forskningsnetværk at opbygge en tværprofessionel international forskningsplatform omkring betydningen af hormonelle faktorer for pigers og kvinders mentale sundhed. Hendes forskergruppe har vist, at piger og kvinder med ADHD er en sårbar gruppe, når man ser på reproduktiv sundhed, seksuelt risikoadfærd, psykiatrisk komorbiditet og hormonelle præventionsmidler.
Læs hele Lotta Borg Skoglunds professionelle CV, incl. en oversigt over forskningsartikler mv., her: