Torsdag den 5. maj

Mange ideer om den autistiske hjerne er baseret på forestillinger om den menneskelige hjerne, som er forældede. Computeren som metafor for hjernen med dens input, bearbejdning og output har tidligere været meget nyttig, men ser ud til at være forkert i lyset af nyere opdagelser inden for hjernevidenskab. Hjernen er ikke en computer: hjernen gætter mere, end den regner. For at foretage disse smarte gæt har hjernen udviklet en unik egenskab: kontekstfølsomhed. Hjernen bruger kontekst til at forudsige verden.

Men hvad nu hvis din hjerne ikke er så dygtig til at bruge kontekst? Hvad hvis din hjerne tænker i absolutter? Dette er tilfældet ved autisme. At have besvær med at se og forstå sammenhæng kan forklare, hvorfor mennesker med autisme har vanskeligheder med kommunikation, social interaktion, sansestimuli og fleksibel tænkning og adfærd i dagligdagen.

Peter Vermeulen vil forklare begrebet absolut tænkning (reduceret kontekstfølsomhed i forhold til at forudsige verden og håndtere fejl i disse forudsigelser). Dette perspektiv fører til nogle tankevækkende nye ideer, såsom hvorfor traditionelle programmer til følelsesgenkendelse og traditionel træning i sociale færdigheder ikke fungerer godt i forhold til børn med autisme, og hvorfor et autismevenligt miljø ikke er det samme som at eliminere eller reducere stimuli.

Kursusmål:

• Opnå forståelse af, hvilken rolle konteksten spiller i forudsigelser.

• Identificere kontekstens rolle i forudsigelser af social interaktion, kommunikation og fleksibilitet i tanker og handlinger.

• At vide, hvad det betyder ”at trykke på kontekstknappen”, og hvordan det er afgørende for at skabe et autismevenligt miljø.

• Reflektere over, i hvor høj grad din egen praksis (undervisning, terapi, …) understøtter dine klienter/studerende i at se og bruge kontekst.

Fredag den 6. maj

Lotta Borg Skoglunds del af kurset er delt i to, der dog hænger tæt sammen.

Om formiddagen øser hun af sin omfattende viden om piger og kvinder
med ADHD. Lotte forklarer, hvordan symptomerne på deres diagnose viser sig på
andre måder, end tilfældet er med drenge og mænd. Det betyder bl.a., at de er
sværere at opdage i f.eks. skolens hverdag, og at de derfor typisk først får en
diagnose og den nødvendige hjælp langt senere end jævnaldrende drenge.

Diagnosekriterierne for ADHD har historisk taget udgangspunkt i drenge og
mænd, og det samme gælder forskningen i den relevante medicin, som piger og kvinder
kan reagere anderledes på end drenge og mænd.

Hvor meget og hvordan, piger og kvinder er påvirket af deres diagnose, kan
også svinge meget i løbet af deres menstruationscyklus.

Lotta Borg Skoglunds omfattende viden har hun samlet i bogen ”ADHD hos piger
og kvinder”, der i 2020 blev kåret som årets populærvidenskabelige bog i
Sverige.

Om eftermiddagen giver hun tilhørerne mulighed for at få ”det sorte
bælte” i som fagprofessionelle at hjælpe ikke bare piger og kvinder med ADHD i
hverdagen. De samme metoder og den samme måde at tænke og forholde sig til børn
og unge med diagnoser kan bruges i forhold til bl.a. autisme og andre former
for neuropsykiatriske funktionsnedsættelser.

Eftermiddagens oplæg er blandt andet baseret på den viden, Lotta har samlet
i bogen ”Svart
bälte i föräldreskap”, der udkommer på dansk i foråret 2022.